Indlæser nu
×

DNA og etnicitet

Når DNA-firmaer beregner din etnicitet, så sker det oftest ved at se på, hvor dine DNA-match bor i dag, og ofte baseres analysen på samtlige dine DNA-match – også de helst små match, hvor DNA-segmentet formodentlig stammer fra vikingetiden eller ældre tider.

Derfor har etniciteten – eller den genetiske oprindelse – ofte været til genstand for meget misforståelse. Mange får at vide, at de er fx 42% fra Storbritannien eller Nordvesteuropa, og tror derfor, at 42% af deres aner bør være fra samme områder.

Det er vigtigt at lære at læse disse etnicitets-resultater korrekt: De grå og lilla markeringer på kortet nedenfor betyder ikke at brugeren har nordamerikanske indianere og franskmænd blandt sine aner. Markeringerne betyder, at i disse områder bor der i dag folk, som har DNA, der ligner brugerens DNA. Sandsynligvis fordi slægtninge til brugerens forfædre er udvandret som mormoner til Utah i USA, og fordi det lille område også omfatter det gamle hertugdømme Slesvig og derfor også dækker aner i det, vi i dag ville kalde for Sønderjylland.

Du skal derfor tage oversigten over din etnicitet – genetiske oprindelige – med et gran salt. Du kan sagtens have 40% ”Storbritannien” eller ”Nordvest-europæer” som etnicitet, og alligevel væe pære dansk 10-15 generationer bagud.

Sommeren 2024 har MyHeritage opdaterer deres beregninger af etnicitet, og nu synes de at have data nok, til at kunne fortælle, hvor ens forfædre havde rod indenfor de seneste 400-500 år. Bemærk, at der i nederste, højre hjørne af oversigten nedenfor, står ”DNAv2”. Det betyder, at oversigten er den nye version af MyHeritages etnicitet-beregninger.

Tidligere beskrev MyHeritage denne bruger som 62% dansk og 38% englænder. Nu viser den præcis det, som klassisk slægtsforskning kombineret med kontrol via DNA-match bekræfter: Brugeren har slægt i Vesthimmerland, Vestjylland på Djurs, Fyn, Sjælland samt i Skåne i Sverige.

Tilsyneladende har MyHeritage knækket koden vedrørende etnicitet. Det bliver spændende at følge de øvrige DNA-firmaer, og se om de følger med.