Der er 3 væsentlige udbydere på markedet, når du skal vælge, hvor du vil få foretaget din DNA-test.

Der er fordele og ulemper ved dem hver især, så her kan du læse lidt, inden du vælger.

• Er den udbyder, der har størst dækning i Danmark/Skandinavien.
• Har virkelig gode værktøjer, når man skal arbejde med sine matches
• Har ofte tilbud på DNA-testen. Normalpris DKK 650
• Man kan overføre sit DNA-resultat fra andre udbydere til MyHeritage og derefter for et engangsvederlag ($29) få adgang til at se og arbejde med sine matches
• Kræver abonnementsbetaling (normalpris DKK 3.000 årligt), hvis man vil se og arbejde med sine matches
• Tilbyder kun atDNA-undersøgelse (”familyfinder”).

• Er en udbyder med relativt stor dækning i de engelsktalende lande, men ikke så meget i Danmark
• Tilbyder både atDNA, Y-DNA og mtDNA tests som den eneste udbyder (Læs mere om disse forskellige typer tests andetsteds)
• Man kan efterfølgende opgradere sin test fra atDNA til Y-DNA og/eller mtDNA
• Man kan overføre sit DNA-resultat fra andre udbydere til FamilyTreeDNA og derefter for et engangsvederlag ($29) få adgang til at se og arbejde med sine matches
• Har ind imellem tilbud på DNA-testen – Normalpris $79.
• Det kræver ikke abonnementsbetaling at arbejde med sine matches
• Test-kits kan købes med rabat hos Danske Slægtsforskere, hvis du er medlem af foreningen (48 kr i stedet for 128 kr).
• Værktøjer er mindre intuitive og ikke specielt omfattende.

• Er den udbyder, der har langt den største dækning i de engelsktalende lande
• Det kræver ikke abonnementsbetaling at arbejde med sine matches
• Testprisen er stort set fast, $99
• Der er ikke mange værktøjer
• Man kan ikke overføre sit DNA-resultat fra andre udbydere til Ancestry.

Fælles for de tre udbydere er, at der er relativt få af ens matches, der har lagt deres slægtstræ op hos udbyderne, hvilket er en væsentlig forudsætning for at kunne identificere fælles aner, ligesom der desværre er meget få, der svarer, når man henvender sig til dem, fx for at få yderligere oplysninger.

Vil du vide mere

Link til værktøjer

Link til mere om de enkelte udbydere

Formålene med en DNA-test

Et af formålene er at verificere den papirslægtsforskning, du har lavet.

Altså – passer det nu, at slagter Poul Hansen fra Gudme på 32 år, der er udlagt som barnefar til min morfar, er den rigtige far? Eller har moster Oda ret, når hun siger, at hun kun er halvsøster til min mor?  Eller er du adopteret og ønsker at finde din biologiske familie?

Alt det kan en DNA-test (måske) afsløre. Resultatet afhænger af flere ting.

For det første må man sørge for at få testet så mange som muligt af de personer, det drejer sig om, eller – hvis de ikke lever længere – de direkte efterkommere efter disse personer.

Dernæst er det også lidt tilfældighedernes spil – er der nu nogen af efterkommerne efter slagter Poul Hansen, der har fået foretaget DNA-test? Eller kan vi få testet nogle af morfars søskendes efterkommere?

I langt de fleste tilfælde vil du opdage, at de slægtslinjer, som du har fundet frem til via kirkebøger og folketællinger, er fuldstændig korrekte. Og det er da dejligt.

Alle de klare farver markerer de aner, som jeg har bekræftet via DNA, mens de svage farver markerer aner, som jeg har fundet på papiret, men som ikke (endnu) er bekræftet via DNA. Som det kan ses, er der to store områder, jeg mangler. Nemlig mine mødrene tipoldefædre på hhv. morfars fars side og mormors mors side. Den første er en udlagt barnefar, og den anden tipoldefar – tja, de fik 7 børn, men det var kun min oldemor, der fik børn. Og hans far, min tiptipoldefar, fik kun det ene barn.

Hvad kan du risikere

Mange af os leder efter grever og baroner, når vi slægtsforsker – men det, vi finder, er ofte ludere og lommetyve. Eller måske i al sin enkelthed den brede landbobefolkning i Danmark – altså i virkeligheden resultaterne af den levende danmarkshistorie.

Når man graver i fortiden, løber man ind imellem ind i tys-tys-historierne i familien.

Det kan være, at der har været nazister i familien, eller at tipoldefar har siddet i fængsel eller var fattiglem.

Det vigtigste i denne forbindelse er, at man ikke dømmer sine aner, for man ved jo ikke, hvorfor de netop endte i denne situation. En god ide er at finde frem til politiprotokollen og læse, hvorfor tipoldefar blev sat i fængsel. Måske fordi han stjal 2 høns, fordi hans familie ikke havde fået noget at spise i en uge.

Og i virkeligheden vil du kunne finde præcis de samme oplysninger via traditionel slægtsforskning.

Det, du kan finde via DNA-slægtsforskning, som du ikke kan finde via traditionel slægtsforskning, er oplysningen om, at du eller dine forældre har halvsøskende, fordi far/farfar/morfar har fået børn med andre end deres ægtefælle.

Hvordan kommer du så i gang?

Der står du så, fx med sådan et billede:

Og hvad kan du bruge det til?

Du kan slet ikke genkende et eneste navn – og hvad betyder alle de mystiske tal?

Der er to ting, du skal koncentrere dig om i første omgang, nemlig %-tallet og -figuren.

%-tallet angiver, hvor tæt du er i slægt med dit match. I første omgang skal du springe over alt, hvad der under 1%. Dem kan du altid gå i gang med senere, når du er blevet mere erfaren.

-figuren angiver, at dit match har lagt et slægtstræ ind. Peg på figuren og klik derefter på ”Se træ”.

Nu åbner et nyt faneblad, og her har du mulighed for at gå igennem de personer, der er opført i træet, først og fremmest for at se, om der er personer eller steder, som du kan genkende.

Mange af disse slægtstræer er meget små eller mangler detaljer, så her skal du til at lave slægtsforskning på andres vegne. Dvs. at du udarbejder et slægtstræ for dit match og graver dig baglæns på helt traditionel vis, indtil du pludselig kommer til et sted eller en person, du genkender fra din egen slægtsforskning. Og vupti, så har du – forhåbentlig – fundet den fælles ane.

Husk, at det er god takt og tone, at man skriver til sit match og fortæller, at man har fundet den fælles ane, ligesom man selvfølgelig også kan skrive og bede om yderligere oplysninger eller spørge, om de kender til en ane, der kommer fra Danmark, hvis der er tale om udenlandske matches.