Mens du venter – Forberedelse
Udnyt tiden, mens du venter på at få dit DNA-resultat.
- Sørg for at få lagt et slægtstræ op hos det firma, hvor du får lavet din DNA-test. Husk, at der skal være fødsels- og dødsdatoer samt fødsels- og dødssteder på alle personer.
Og hvis du ikke allerede har data på diverse søskende til anerne registreret, er det en god ide at få det gjort nu, inden du får lagt dit slægtstræ op. - Ved samme lejlighed bør du få dig et overblik over, hvor dine aner egentlig kommer fra. Et godt gammeldags digitalt Danmarkskort er særdeles velegnet. Sæt det op på væggen og marker med farvede knappenåle, hvor dine aner kommer fra:
gul=mormors slægt,
rød=morfars slægt,
grøn=farmors slægt,
blå=farfars slægt.
