Indlæser nu
×

DNA Painter

Nogle gange kan det hjælpe at anskue sine matches på. Her kan DNA Painter give dig et anderledes overblik.

Du kan arbejde gratis med ét slægtstræ inde i systemet. Har du brug for at lave flere, er du nødt til at købe adgang. Det koster $55 om året.[i]

 

DNA Painter består af tre elementer, nemlig

Her vil vi koncentrere os om Chromosome Maps og Ancestral Trees

CHROMOSOME MAPS

Ved at male segmenterne fra dine match ind på dit kromosom-træ får du et rigtig godt overblik over, hvordan dit eget kromosom-træ er strikket sammen. Hvad har du arvet fra din mor, og hvad har du arvet fra din far. Og det betyder også, at når der dukker match op, som du ikke kan placere – dvs du ved ikke, hvem der er de fælles aner, så kan du male deres segmenter ind i træet. Og ved at se, hvor der er sammenfald med kendte match, kan du arbejde ud fra en teori om, at det er i denne retning, de fælles aner skal findes. Jo mere fuldstændigt dit kromosom-træ bliver, jo nemmere bliver disse ukendte match.

Allerførst skal du oprette et nyt kromosom-træ. Husk at angive køn.

Nu skal du i gang med at male dine match ind i kromosom-træet.

Til det formål har du brug for at downloade de segmenter som du og dit match har til fælles, og det gøres på følgende måde:

Fra MyHeritage:

Find frem til dit tætteste match, som kun matcher dig på enten din fars eller din mors side. Klik på Tjek DNA-match. Scroll ned i bunden til

Klik på Avancerede muligheder

Klik på Download fælles DNA information.

I din mappe med Overførsler i stifinderen ligger der nu en Excel-fil, der hedder Shared DNA segments of ”dit navn” and ”dit matchs navn”.

Åbn denne fil og kopier alle linjerne (CTRL + C).

Gå over i DNA-Painter og klik på PAINT A NEW MATCH

I det vindue, der åbner sig, indsætter du de linjer, du har kopieret fra Excel (CTRL + V) og klikker på SAVE MATCH NOW.

På det følgende billede er det vigtigt, at du udfylder alle felterne. Dvs navnet på dit match, navnet/navnene på de fælles aner, og om matchet er på fædrene eller mødrene side. Endelig kan du vælge den farve, som disse segmenter skal have.

ANCESTRAL TREE

Før du går i gang, skal du oprette dit slægtstræ eller importere din gedcom-fil. Som ikke-medlem vil du være begrænset til 7 generationer, dvs tip-tip-tip-generationen.

[i]