Der kan være mange grunde til at tage en DNA-test:

• Ren og skær nysgerrighed – man har hørt om det og vil gerne prøve det. Vi tror, det gælder mange, der tager DNA tests i disse år. Hvis man ikke har specifikke forventninger, kan det være fint. En del personer, som ikke har lavet traditionel slægtsforskning, tror muligvis,
  at en DNA-test er en genvej til en anetavle – de bliver
  næsten altid skuffede!
• Man ønsker at komme i kontakt med nulevende efterkommere efter sine aner. Her er der chance for at komme i kontakt med efterkommerne efter “grandonkel Hans”, der forsvandt til Amerika i 1865.
• Man har ramt en “mur” med en ane og har prøvet alt for at komme videre. En DNA-test kan være sidste mulighed
  for at finde andre slægtninge og derigennem løse gåden. Dette kræver held, tålmodighed og en del arbejde! Hvis den manglende ane ikke er mange generationer
  tilbage, så kan det være muligt. Hvis det er langt tilbage i tiden, så er det oftest kun muligt, hvis det er den direkte fædrene eller evt. mødrene linje.
• Man har en hypotese om en bestemt forbindelse i sin slægt (en udlagt barnefader, en anden barnefader end den, der stod i kirkebogen, “grevens uægte søn” eller lignende). Her vil en DNA-test i nogle tilfælde kunne hjælpe – især hvis man kan opsøge en nulevende “officiel”
  efterkommer af den hypotetiske ane og overtale vedkommende til også at lade sig teste.
• For at dykke dybt ned i historien og få mere at vide om ens fædrene og/eller mødrene linje fra tiden længe før kirkebøgerne. Man kan række langt tilbage og relatere
  til folkevandringer og forhistoriske kulturer. Disse typer af DNA-tests er banebrydende og har virkeligt noget
  at byde på – så længe man accepterer, at der aldrig
  kommer navne på de ældste aner.
• Man ønsker at undersøge, om ens biologiske aner stemmer overens med, hvad der er angivet i de officielle
  kilder.